Nordic Wabi-sabi

Wabi Sabi er et japansk udtryk. Det er to ord med stor spændvidde. Det er en måde at anskue verden på, en filosofisk forlængelse af den synlige æstetik. Det kan være svært at indkredse den præcise betydning, men den engelske oversættelse siger det rammende: ”The beauty of imperfection.”

I Japan værdsættes det skæve og ”uperfekte” på en anden måde, end vi  er vant til her i Norden. Det er en integreret del af deres æstetike forståelse.

Da jeg som aspirerende keramiker kastede et kritisk øje på min første, håndbyggede skål, konstaterede jeg, at ”den er skæv!” Svaret fra min læremester kom overraskende og prompte: ”Det gør ikke noget, at en ting er skæv. Bare den er skæv på den rigtige måde.”

Den sætning var med til at åbne mine øjne. Jeg fik også lært, at man er nødt til at mestre håndværket, før man kan give slip på det tilstræbt ”perfekte,” og lave et perfekt uperfekt værk. Lyder det kryptisk? Det kan også oversættes til: Når først håndværket er lært, og formsansen er trænet, kan man slippe de kreative kræfter løs. Man giver slip på den strengt logiske tænkning omkring, hvad der er PÆNT og ser tingen som dét, den er.

Gør man det, og tør man tillade at værket ikke er ”lige” eller åbenlyst perfekt, åbner der sig en helt ny verden af skønhed. Det, der kan virke tilfældigt og skødesløst, bliver i denne æstetik tilstræbt og et aktiv.

Det paradoksale er, at hvis man forsøger at forcere det tilfældige og den tilstræbte, skæve æstetik, så lykkes det sjældent.
Jeg har i flere år øvet mig på at fremdyrke et udtryk, der er autentisk, enkelt og – ja, uperfekt perfekt. I mine øjne ”dør” et værk, hvis det bliver fuldstændingt gennemarbejdet. Det bliver pænt, ja, men uinteressant. Det må gerne være gennemarbejdet, men ikke til døde.

I arbejdet med leret/maleriet/skulpturen opstår der som regel en frihed, og da er den en kunst at vide at stoppe i tide!

Det er lige inden, værket bliver såkaldt perfekt. Lige der, hvor det stadig vibrerer og vil noget mere. Jeg synes, det er skønnest, når processen skinner igennem, og man nærmest kan se tilblivelsen af værket i det færdige arbejde.

Nu, hvor man kan printe keramik med en 3D-printer eller maskinfremstille det, synes jeg, at den håndlavede genstand netop skal vise sig, som det, den er: Formet af hånd og ånd!
Wabi Sabi spænder over alt fra indretning til objekter af forskellig oprindelse – med mere! I min fortolkning kommer begrebet til udtryk, når jeg indretter mit hjem, mit atelier – og når jeg former keramik eller maler.

Det er en påskønnelse af livet, som det er, og en træning i at se skønheden i det uperfekte. Det er et ønske om at omgive og indrette sig med objekter og stemninger, som er mere end blot pæn dekoration. Ting, som besidder en større dybde.

Det er en påskønnelse af og en forventning til, at der er en større dybde i verden en den, vi ser med det blotte øje.

Med min nordiske kultur og indgangsvinkel har jeg lånt det japanske Wabi-sabi begreb, som jeg kalder Nordic Wabi-sabi. Enkelt, autentisk og uperfekt perfekt.