Udstilling på Læsø
Den nye udstilling, jeg deltager i - og som starter på mandag - har jeg glædet mig til længe.
Det er en udstilling, der har været på tegnebrættet i længere tid, og som nu bliver en realitet.
De to kunstnere, jeg skal udstille sammen med, er billedkunstner Vivi Christensen og fotograf Kirstine Mengel. Det er to kvinder, hvis arbejder jeg beundrer, og jeg glæder mig til at se mine værker i samspil med deres.
Udstillingens tema er "LYS," og er resultatet af en fælles interesse for at udtrykke forskellige sider af lys, som den hvide farve på det brændte ler, de ubrugte flader på lærredet og det lys og mørke, som udfolder sig i fotografiet.
Vi passer udstillingen på skift. Åbningstider og sted:
1. – 12. juli 2019
Luddes Hus Byrum Læsø
Åben kl 11.00 – 15.00 undtagen søndag