Nyt keramik
Det var som altid spændende at tømme ovnen - også denne gang, hvor jeg havde et par nye eksperimenter med!
Den nye serie består af de velkendte flaskevaser med riller, plus en ny måde at lægge rillerne på; bølgende over skærven.
Derudover har jeg eksperimenteret med en sart turkis, som får en lava-agtig overflade. Formmæssigt har jeg banket, revet, kradset og flået i de nyeste værker! Se nedenfor.