Egedal vase i Cereal Magazine
Cereal Magazine er et internationalt blad, der udkommer to gange årligt.
Denne udgivelse har fokus på Koreansk kultur og kunst.
I den forbindelse kontaktede bladet mig for udlån af en vase til et fotoshoot. Det blev en af mine "Moon jars," der kom med i bladet - som en del af en serie keramik, der har reference til koreansk keramik.
Serien er fotograferet i maleren Vilhelm Hammershøis tidligere bolig i København. Rummene er meget smukke, og - som særligt fremtrædende i Hammershøis malerier - med et fantastisk lysindfald.
Jeg er beæret over, at et af mine værker blev sat i denne kontekst - mellem koreansk kultur og Hammershøis interiør! De smukke fotos til serien er taget af fotograf Irina Boersma, og stylisten er Pernilla Löfberg.
Foto: Irina Boersma
Styling: Pernilla Löfberg
Vist i: CEREAL Volume 19 - magasinet kan købes online her.